Efterskoleliv 2021

Page 1

Efterskoleliv2021 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 11. SEPTEMBER 2021

For eleverne på Vestfyns Efterskole er landbrug og praktisk arbejde en del af hverdagen. Reportage side 16-17 F OTO : T I M K I L D E B O R G / R I T Z AU S C A N P I X .


2| Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Rekordmange unge mennesker er begyndt på efterskole dette skoleår. Her skal de unges sociale muskel genoptrænes efter halvandet år med coronatilstande, og her skal de lære nye sider af sig selv at kende, samtidig med at de bliver klogere på, hvordan en hverdag i andre rammer og med nye mennesker omkring sig ser ud. I Kristeligt Dagblads tillæg Efterskoleliv2021 får du gennem reportager, interviews og baggrundsartikler blandt andet indblik i, hvordan efterskolerne tager imod de unge og griber skoleåret an. Tak, fordi du læser med. Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold F OTO : F I N N B R Ø N D U M

4 Voxpop Det har efterskolerne lært af corona 6 Tendens Flere efterskoler sætter friluft på skoleskemaet 8 Reportage Eleverne på Flemming Efterskole møder hinanden for første gang 10 Baggrund Mødet mellem færøske og danske elever er givende 12 Interview Efterskolelærere, der har gjort en forskel

6

16 Reportage Danmarks mindste efterskole har fokus på landbrug 18 Noter Kort nyt om efterskoleliv 20 Baggrund Efterskoler er godt rustet til at tage sig af pandemiens sociale følger

F OTO : T I M K I L D E B O R G / R I T Z AU S C A N P I X .

14 Feature Hvad er hjemve – og hvordan forebygger vi den?

Efter et år var jeg en helt anden person.

16 8

ALI BAKO, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

22 Baggrund Flygtninge kan blive integreret på de danske efterskoler

F OTO : PA L L E P E T E R S KOV / R I T Z AU S C A N P I X

22 Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Julie Minnet Høgholm | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

F OTO : R O N A S F. KO R K M A Z



4| Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Erfaringer | Efterskolerne blev tvunget til at tænke nyt og hurtigt, da coronapandemien sendte

eleverne hjem. Men der har også været ting at lære og tage med videre, fortæller tre efterskoleforstandere

Hvad kan efterskolerne lære af corona? Nye måder at være sammen på F OTO : B R D R . L Ø K K E .

Esben S. Mathiasen, forstander på Sportsefterskolen Aabybro:

Det siger sig selv, at hjem­ sendelserne under corona­ pandemien ikke var fantas­ tisk for et efterskoleophold. Eleverne er der for at møde hinanden. En vigtig læring er, at forandringer ikke væl­ ter os, selv hvis de ikke er små og gradvise. Konkret har vi ændret på, hvordan maden bliver serve­ ret. Før var der buffet, men nu står køkkenholdet, som består af en syv-otte elever, og serverer til de andre. Det danner rammen for samtaler med folk, man måske ellers ikke ville tale med. Måske er det bare ”skal du have flere kartofler?” til at begynde med, men det kan udvikle sig, og det er dejligt at se eleverne danne relationer på kryds og tværs. Samtidig er vi blevet meget opmærksomme på vores fællesarealer. Vi laver flere rum og arrangementer uden for elevernes værelser, og det betyder, at elever, der måske er lidt mere forsigtige, bliver taget med ud og ikke efter­ J lades på deres værelse.

Behovet for en hverdag

Modet til at ændre ting

P R I VAT F OTO.

F OTO : H E N N I N G H J O R T H .

Birgit Neergaard, forstander på Klinteberg Efterskole ved Otterup:

Én læring var noget, vi al­ lerede godt vidste: At vores elever har brug for tæt voksenkontakt og hjælp, og at den hjælp er svær at yde på afstand. Eleverne på vores skole har særlige læringsforudsætninger. Det gik hårdt ud over dem, da de blev sendt hjem. Grundlæggende tog hjemsendelsen noget vi­ talt fra vores elever. De har brug for faste rammer. Deres hverdag skal helst være genkendelig. Det giver dem de bedste rammer for at lære og trives. Det var godt, at vores elever kun var sendt hjem en uge i januar, hvorefter de kom tilbage. De har brug for, at en voksen kan hjælpe dem med lektierne, så de ikke mister overblikket eller fokus. En anden læring er, at vi vil tage den skærpede hygiejne med videre. Den har forhindret vores elever i at blive ramt af influenza og anden sygdom, så derfor fortsætter vi med J at spritte af, lave tvungen håndvask og den slags. FORTALT TIL JENS HAAG haag@k.dk

Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole nær Jægerspris:

Coronaen tvang os til at lytte mere til vores elever. Vi måtte forstå deres be­ hov, da de kom tilbage til skolen efter hjemsendel­ sen. De havde brug for at lære hinanden at kende, og de havde behov for nogle samlende oplevel­ ser. Det fik os i højere grad til at indse, at hver årgang ikke er den sam­ me, og at vi fremover vil forsøge at lytte til og anerkende deres behov. Vi lavede en stor teaterforestilling, selvom vi hverken havde læretimer eller penge til det på det tids­ punkt. Men det var lige det, der skulle til. Foråret på vores efterskole har altid lignet sig selv. Det var en velafprøvet model. Men i år blev vi tvunget til at la­ ve det om, og det kom der nogle fremragende ting ud af. Fremover vil vi prøve at have modet til at turde at ændre ting, også selvom det kan gøre lidt ondt på planlægnin­ gen. Den energi og omstillingsparathed er vigtig at have med J sig.

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk

Friluftsliv, Natursport & Idræt Musik & Teater Kreativitet & Håndværk Verdensborger

Efterskolernes Dag: Søndag den 26. september kl. 13-17

Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv, Natursport & idræt, Musik & Teater, Kreativitet & Håndværk samt Verdensborger. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.

På Efterskolernes Dag søndag den 26. september kl. 13-17 holder vi åbent hus. I kommer på en rundvisning, møder eleverne og ser skolens mange gode faciliteter, ligesom I bliver budt serveringer. Lærerne er til stede og besvarer alle spørgsmål, der måtte være.

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96


EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG D. 26. SEPTEMBER 2021 KL. 13.00-17.00

EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK Starupvej 20, 8340 Malling


6 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Efterskoleelever er vilde med frisk luft Fag med udeliv og aktiviteter i naturen hitter som aldrig før på de danske efterskoler. Friluftsfagene har altid været populære, men i dag søger unge mennesker i høj grad efter en pause fra en digital hverdag

friluftsliv

Friluftsliv på efterskolerne

AF LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

Teenagere, der laver mad over bål, bygger bivuakker, klatrer i træer, ror i kano og falder i søvn i skæret fra stjernerne frem for mobiltelefonens blå lys. Billedet passer ikke ind i de gængse stereotyper om unge mennesker, der foretrækker at blive på teenageværelset med konstant onlineforbindelse til alle vennerne. Det er ikke desto mindre virkeligheden for rigtig mange unge på de danske efterskoler, hvor friluftsliv og udendørsaktiviteter er et temmelig stort hit. En søgning på Efterskoleforeningens hjemmeside viser, at 164 ud af 241 danske efterskoler tilbyder friluftsliv som enten valg- eller linjefag i dette skoleår. Til sammenligning tilbyder 101 efterskoler gymnastik, og 96 efterskoler tilbyder fodbold som fag. Og i en rundspørge til en række af de mange skoler, som har friluftsliv på skoleskemaet, er meldingen helt klar: Holdene bliver altid fyldte. En af de mange friluftsinteresserede unge er Mollie Vangstrup, som netop er begyndt på outdoor-linjen på Gribskov Efterskole i Nordsjælland. Hun har valgt outdoor-linjen i håb om at få nogle gode friluftsoplevelser i fællesskab med andre unge. ”Jeg valgte outdoor på efterskolen, fordi man får lov at prøve det i fællesskab med andre. Jeg er søspejder og kan rigtig godt lide at være aktiv udenfor, men jeg valgte det for at få en masse gode oplevelser og komme ud i nogle situationer, som er lidt uvante,” fortæller den nyslåede efterskoleelev, som især glæder sig til en forestående kanotur til Sverige. ”Det bliver en helt ny måde at lære mennesker at kende på. Og en helt ny måde at være sammen på, når vi skal bo udenfor, ro i kano, slå lejr og lave mad over bål.” På Gribskov Efterskole, hvor Mollie Vangstrup er ny elev, er den øgede interesse for friluftsfagene tydelig. ”Vi har en medielinje og en outdoorlinje, og medielinjen har altid været mest populær, men inden for de seneste tre år har outdoorlinjen været udsolgt først,” fortæller viceforstander og outdoorlærer Hanne Wiehe, som tror på, at ”outdoor kan noget på det personlige plan.” Hun uddyber: ”Det bidrager til mental sundhed at være i naturen, og jeg tror, at de unge er bevidste om,

3 3164 ud af 241 danske efterskoler tilbyder friluftsliv som fag. 3 3Nogle skoler har friluftsliv- og adventurefag som linjefag eller hovedprofil. Andre tilbyder undervisning i friluftsliv som valgfag få timer om ugen.

3 3Der findes ingen officielle tal for, hvor mange elever der vælger friluftsfag. KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN/ EFTERSKOLERNE.DK.

0 På outdoorlinjen på Gribskov Efterskole i Nordsjælland får eleverne mulighed for at prøve egne grænser af gennem aktiviteter i naturen. Her er det elever, der instrueres i træklatring. – Foto: Finn Brøndum.

3 Mange elever vælger friluftsfagene, fordi de indbyder til fællesskab og sammenhold, når eleverne skal samarbejde om at klare sig i naturen. Her er det elever fra Gribskov Efterskole, som er i færd med at rejse en lavu, som er en slags tippi. – Foto: Finn Brøndum.

at det kan noget at komme ud i naturen og gøre noget i et fedt fællesskab.” Nogle efterskoler – som den i Gribskov – tilbyder undervisning i friluftsliv parallelt med andre linjer og fag, mens andre efterskoler har udelivet som hovedprofil. Da Himmelbjergegnens Naturog Idrætsefterskole ved Ry i Skanderborg Kommune blev oprettet i 1984, var skolen en af de første i Danmark til at kombinere idræt og udeliv. I dag er det, som navnet antyder, stadig skolens speciale. Her er friluftsliv ikke bare et tilbud. Det er obligatorisk. Alle elever, der begynder på Himmelbjergegnens Naturog Idrætsefterskole, kommer igennem et ”basis-friluftsforløb”, hvor de bliver introduceret

til basale friluftsaktiviteter, og skolens fem hovedlinjer er alle baseret på udendørsaktiviteter. ”I en tid, som i høj grad foregår online, hvor alle har travlt med at effektivisere i en hektisk hverdag, håber vi på at kunne give eleverne noget ro. Og så vil vi også gerne lære dem, at det er vigtigt, at vi passer på vores natur og på Jorden,” siger Lars Fey, der er forstander på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. ”Gennem friluftsliv lærer eleverne at samarbejde og ikke mindst at snakke med hinanden, for det er der god tid til, når man er sammen under åben himmel,” siger forstanderen, der håber og tror, at friluftsfagenes popularitet er en modpol til en tilværelse, hvor rigtig mange

ellers sidder indendørs i mange timer hver dag. Og Lars Fey oplever, at friluftsaktiviteterne møder langt mindre modstand fra de unge mennesker i dag, end de tidligere har gjort. Søren Andkjær er lektor i idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet med speciale i friluftsliv som kulturelt fænomen. Han forklarer, at der er stor forskel på, hvilken type friluftsliv de forskellige skoler tilbyder, fordi paletten spænder bredt – fra adrenalinfremkaldende aktiviteter som klatring, mountainbike og forhindringsløb til mere rolige aktiviteter som madlavning over bål og at slå lejr i skoven. Men han vurderer, at den primære fællesnævner for den

store søgning mod friluftsfagene er de sociale aspekter: ”Grundlæggende tror jeg, at friluftsliv og det at være i naturen har en fantastisk effekt rent socialt, fordi man er sammen i en gruppe, og fordi man kommer tæt på hinanden og må hjælpe hinanden, når man er ude i naturen. Og det sociale er meget vigtigt for børn og unge,” siger han og tilføjer, at det lige nu også er ret moderne at bruge naturen. ”I dag ser vi, at rigtig mange mennesker omlægger deres vaner til at lave idræt ude. Selve naturen er en motivationskraft. Tingene bliver mere enkle, og det at være i naturen er afstressende og skaber mere ro.” Søren Andkjær peger desuden på, at mange unge også drages af aktiviteter, der giver en kropslig eller mental udfordring. ”Det at ro i kajak eller cykle langt på mountainbike kan virke som en stor udfordring, og når man så lykkes med det, får man en stor succesoplevelse,” siger lektoren. På Design- og Idrætsefterskolen Skamling ved Kolding er det netop de fysiske udfordringer, som er i fokus. Skolen gik for 11 år siden fra at være en almen efterskole til at være en profilefterskole med otte målrettede linjer. En af dem er adventurelinjen, som byder på ”sportslige oplevelser i naturen”. ”Vi dyrker friluftsliv, men i den ambitiøse ende, hvor det handler om at overskride grænser. For eksempel gennem tekniske udfordringer på mountainbike eller udholdenhed til Adventure Race (udholdenhedsløb, red.). Og så tror jeg generelt bare, at det er meget oppe i tiden, at man kan dyrke det individuelle i et fællesskab,” siger J forstander Jan Laugesen.


FRIJSENBORG EFTERSKOLE Frijsenborg Efterskole har til formål at skabe et hjemligt miljø med samvær baseret på tillid og respekt for fællesskabet og forskelligheden. Vi tror på, at frihed trives bedst i et forpligtende fællesskab, hvor medindflydelse og medansvar er hovedelementer i den demokratiske dannelse. Vi vil udfordre dig til at udnytte alle dine evner og sanser, så du bliver bedst muligt i stand til at begå dig i den verden, du står midt i.

Hos os kan du fordybe dig i fagligheden og få indsigt i den verden, vi lever i, og som vi skal passe på. I faget Verdensborgerskab klæder vi dig på, så du kan begå dig i en moderne, globaliseret verden med alt, hvad det indebærer af samfundsmæssige forhold, politiske og religiøse konflikter, historiske begivenheder, rettigheder og pligter.

FOTO de motiv i foku det go

s

-

KUNSTt håndværk og

design

iv

- kreat

TSLIV turen FRILUF oplevelser i na e

- få fed

der

MEDIE d levende bille e

- leg m

MUSIKeget band - lav dit

r MOK rbejde KOK Aordan en kok a v

- lær h

sitet

IDRÆT med høj inten - alsidig

FÆLLESSKAB VERDENSBORGERSKAB SCIENCETALENTER UDVIKLING LINJEFAG MEDINDFLYDELSE CAMBRIDGE ENGELSK KREATIV OG FAGLIG UDFORDRING

s dag n r e l o k ber Efters m l e i t t p e m Ko n 26. s e d g a sønd 17.00 0 0 . 3 1 fra kl


8 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Spænding, adskillelse og en helt ny verden En søndag i august ankommer 220 nye elever til Flemming Efterskole. Mens forældrene er præget af et vist vemod, er de nye elever mest optagede af det spændende nye, der skal foregå

reportage AF JENS HAAG haag@k.dk

Stemningen på lærerværelset på Flemming Efterskole, cirka 10 kilometer vest for Horsens, er knitrende og forventningsfuld denne eftermiddag. Lærerne tjekker kort ind, råber muntert til hinanden og glemmer deres kaffekopper på bordet. Pedellen er påtaget gnaven. Den seneste uge har de brugt på forberedelse. Nu, denne søndag i august, mangler eleverne bare. Hvert år begynder lidt over 30.000 unge på en efterskole. Det svarer til lidt under halvdelen af en ungdomsårgang. 220 af de elever ankommer i dag med deres familier til Flemming Efterskole til velkomst, indflytning og i sidste ende adskillelse fra forældrene og et år på egne ben. Selvom lærerne er både spændte og forventningsfulde, har mange af dem trods alt prøvet det før. Rikke Josiasen, 55 år, har været lærer på Flemming Efterskole i 28 år. ”Det er altid en spændende dag for eleverne. Det er selvfølgelig også spændende for os, men vi har set det før,” siger hun grinende. En kort gåtur væk fra lærerværelset stiller Mette Berthelsen Nielsen, 26 år, sig klar på første sal i den elevbeboelse, der hedder Lægaarden. Her skal hun være en af de to ganglærere for 37 piger. ”Jeg glæder mig til at se, hvem de er. Det, jeg bedst kan lide som efterskolelærer og som mentor, er, at man kommer så tæt på eleverne. Man ser dem udvikle sig som mennesker,” siger hun, mens hun indimellem kigger på klokken. Mette Berthelsen Nielsen er uddannet serviceøkonom, men hun har altid dyrket gymnastik på højt plan, og da hun var færdiguddannet, besluttede hun sig for, at hun ville være efterskolelærer i gymnastik. ”Jeg var elev her på Flemming og holdt meget af det, og jeg ville helst gerne tilbage hertil. Og alting faldt på plads, så det endte med at lykkedes – og nu er jeg her,” siger hun. Ude på parkeringspladsen begynder de første elever med familie at ankomme. Det er egentlig lidt for tidligt i forhold til programmet, men ”sådan er det altid”, fortæller en lærer i forbifarten. Katrine Thomsen, 16 år, og hendes familie ankommer med blå Ikea-poser, en grøn plante og gummisko. Mette Berthelsen Nielsen tager smilende imod. ”Du er den første, så det bliver spændende at se, hvem du skal have som ’rumme’ (værelseskammerat, red.),” siger ganglæreren. Katrine Thomsen spejder opmærksomt ned ad gangen. Hun skal – i lighed med mange andre piger, der begynder på Flemming – have springgymnastik. Der er fire-fem års ventetid for piger, der vil begynde på Flemming Efterskole. Mange af eleverne er gymnastikinteresserede, og de har været på Flemming til opvisninger og er begejstrede for faciliteterne, springgraven og den professionelle stemning. Deres forældre fremhæver også, at skolen har en relativt robust faglighed – en dimension af skolelivet, der, måske ikke så overraskende, ikke fylder alverden hos Katrine

Thomsen lige i dette øjeblik. Hun har glædet sig hele sommeren. ”Jeg var så træt af sidde derhjemme. Jeg skal virkelig bare være endnu mere social, end jeg allerede har været efter genåbningen af samfundet. Jeg kan slet ikke få nok,” siger Katrine Thomsen, mens hendes mor, Janne Thomsen, pakker sokker ud. ”Det her bliver en helt ny verden for hende,” siger Janne Thomsen. ”Men det er altså også lidt hårdt at skulle undvære hende,” fortsætter hun og ser på sin datter. Katrine Thomsen ser på sin mor. ”Ja, det bliver selvfølgelig også hårdt at være væk fra familien,” medgiver hun, som om det endnu ikke helt er gået op for hende. Idet hendes nye værelseskammerat, Ane Dige Fihl, ankommer, er den kommende separation også hurtigt glemt igen, mens de to piger forsigtigt nærmer sig hinanden i gryende samtale. På den ande side af skolen sidder rastløse elever i det store fællesrum. Deres familier er omkring dem som talstærke bodyguards. ”Jeg mindes klart det her poolbord var større, da jeg gik her,” siger en skeptisk storebror til en ikke synderligt interesseret lillebror, der skal begynde her. Ikke så langt derfra er Jeppe Hermann Mejer, 15 år, ved at pakke ud sammen med sin far Thomas. Om han er nervøs, svarer Jeppe Hermann Mejer: ”Jah, det er jeg vel.” Jeppe Hermann Mejer skal have gymnastik og fodbold. Hans far, Thomas Mejer, er ikke spor nervøs på sin søns vegne. ”Det klarer han fuldstændigt. Han er snakkesaglig af natur.” Far og søn debatterer, hvorvidt det nu passer, at sønnen skulle være snakkesaglig. Ordfejden afbrydes, da Jeppes nye værelseskammerat, Aksel Ålbæk Kristensen, 16 år, melder sin ankomst. ”Jeg har kun været nervøs de seneste par dage. Jeg har mest bare glædet mig,” siger han og begynder at proppe sine ting ind i skabet. De to drenge veksler kun få ord med hinanden, en afmålt se-hinanden-anstemning har lagt sig over værelset. Efter at værelser og værelseskammerater er set an, begynder elever og forældre at ankomme til Flemming Efterskoles store idrætshal til velkomst og kaffe. Rikke Josiasen viser elever til venstre ind i springcenteret og forældre til højre ind i den store opvisningssal. ”Det er egentlig en coronarestriktion,” siger hun lavmælt. ”Men i virkeligheden er det nok meget godt at få dem skilt ad.” En bekymret mor rynker brynene ved oplysningen om, at hun skal en anden vej end sin datter. ”Clara! Skal du ikke have din taske med?”, spørger hun, men Clara er allerede bekymringsløst forsvundet ind i springsalen og har sat sig ved siden af de andre elever fra sin gang. Mens forældrene drikker kaffe i den store idrætssal, byder forstander Ole Vind velkommen. Hans tale transmitteres, med otte sekunders forsinkelse, ind til eleverne i hallen ved siden af.

0 Eleverne til velkomst ved forstander Ove Vind. – Alle fotos: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix. 2 Jeppe Hermann Mejer, 15 år, og Aksel Albæk Kristensen, 16 år, skal bo sammen på værelse 412 i elevgangen, der hedder Flade. Flade blev bygget i 1972 og var småsensatio­ nel, fordi værelserne var nogle af de første efterskolevæ­ relser i lan­ det, der havde cen­ tralvarme og håndvask.

”Det vigtigste, man som forældre til en efterskoleelev skal vide, er, at intet nyt er godt nyt,” siger Ole Vind kærligt. ”Selv hvis de ikke svarer på sms nummer tre. Det betyder, at de hygger sig.” Da han lidt senere begynder at tale om vigtigheden af at være et ordentligt menneske, kan et par elever ikke helt under-

trykke et gab. De vil helst tale med hinanden i pauserne. Efter talen mødes mentorgrupperne ude foran hallen og skal i fællesskab tage hul på et helt nyt skoleår. Og klokken 17.15, om godt en halv time, skal forældrene have forladt skolen, om de vil det eller ej. J

2 Katrine Thomsen og hendes mor, Janne, pakker ud. Moderen er lidt mere bekymret for den kommen­ de adskillel­ se. Katrine ser frem til at skulle være social efter coronaisola­ tionen.


Ny Fjordbo Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU Ny Fjordbo er et botilbud til unge med en erhvervet hjerneskade, og et ophold bygger på et neuropsykologisk grundlag, med specialiseret neuro- og tværfaglig viden. Vi arbejder i et rehabiliterende miljø med henblik på at minimere de negative konsekvenser af hjerneskaden og gøre den unge i stand til at opnå så selvstændigt og livstilfredsstillende en tilværelse som muligt. Alle forløb tilrettelægges i et sammenhængende tværfagligt terapeutisk miljø bestående af neuropsykologer, psykomotorisk terapeut, neuropædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, lærere og talepædagoger. Der er ligeledes tilknyttet speciallæge, psykiater, diætist og neuro-optometrist. Ophold på Ny Fjordbo bliver altid individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer og begrænsninger. Desuden lægger vi vægt på tæt samarbejde med visiterende myndighed i forhold til, hvordan det går den unge, og om der er udvikling i forhold til de opsatte målsætninger. Vi vægter et tæt samarbejde med den unges familie og venner, både i den daglige dialog men også ved særlige arrangementer.

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Tilbud: Rehabilitering til unge i alderen fra 15 år med en medfødt eller erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske lidelser. Gennemsnitsalderen er omkring de 20 år. Vi er et botilbud der laver højt specialiseret neurorehabilitering efter Lov om social service § 66 stk. 5 og §107, herunder eksempelvis unge i ressource- og STU forløb.

Optagelser og pladser: Løbende optag - Max 16 pladser Forløbene fra ca. 3 mdr. og op til 3 år


10 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

De rejser over 1000 kilometer for at komme på efterskole Rebekka Skoralid forlod sidste år sin hjemby Leirvík på Færøerne til fordel for Grejsdalens Efterskole i Vejle. Mødet mellem færøske og danske elever er med til at skabe en bedre forståelse af Færøerne, mener antropolog

færinger i Danmark AF JEPPE SCHROPP schropp@k.dk

Hendes mor ville egentlig helst have, at hun blev på Færøerne. Men Rebekka Skoralid havde bare brug for at komme væk fra den lille by Leirvík, som hun havde boet i de første 16 år af sit liv. Nu skulle hun prøve noget helt nyt, noget større. ”For mig handlede det om, at jeg gerne ville prøve at komme til Danmark, ikke være på Færøerne og bare slippe væk,” siger hun. Så i august sidste år sprang hun på et fly med retning mod Grejsdalens Efterskole i Vejle. I første omgang havde hun godt nok sin veninde med, som også skulle begynde på efterskolen, og de første dage før skolestart var hendes mor også med. Ligesom en håndfuld af Rebekka Skoralids færøske venner tog hun på efterskole i Danmark. Det gjorde hun, selvom der i august sidste år åbnede en ny efterskole på Færøernes sydligste ø, Suduroy. Efterskoleforeningen har ikke tal på, hvor mange færinger der går på efterskole i Danmark, men nogle danske efterskoler modtager hvert år elever fra resten af Rigsfællesskabet og har særlig øje for dem. En af dem er Grejsdalens Efterskole. I 2001 fik de den første elev fra Færøerne, og siden har antallet af færøske elever vekslet fra år til år. Blandt dette års årgang på 86 elever, er der blot én elev fra Færøerne, men et andet år havde de for eksempel 11 elever. Efterskolens forstander, René Brorson, ved faktisk ikke, hvordan det begyndte. Men siden de fik den første elev, har de rettet fokus mod at få færinger til efterskolen. Før nye elever begynder på efterskolen, tager forstanderen et smut til Færøerne. Sammen med en færøsk elev fortæller han de kommende elever og deres forældre om, hvad de har i vente på efterskolen i Danmark. ”Det er ikke forældrene, der ved en masse om efterskoler – det er børnene. Så det betyder meget, at vi kan fortælle dem om det, og at de kan møde tidligere elever, som har været glade for det,” siger han. René Brorson tror, at det er med til at skabe en tillid til forældrene, og at det på samme tid kan være med til at sprede rygtet blandt de unge på Færøerne. Og det virker tilsyneladende. Allerede nu har fire færinger tilmeldt sig årgangen 2022/2023 på Grejsdalens Efterskole. ”Der gik lang tid, før jeg kunne snakke rigtigt med de danske elever – jeg tror bare, det er sådan, jeg er som person. Så hvis de andre færinger ikke havde været der, tror jeg ikke, jeg havde klaret mig igennem året,” siger Rebekka Skoralid. Det faldt ikke Rebekka Skoralid helt naturligt at blive en del af fællesskabet på efterskolen. Hun holdt sig helst tilbage og råbte ikke op. Derfor var det en stor hjælp, at der var fem andre færinger, som hun kunne tale med på sit modersmål. Men det er en balance, lyder det fra for-

stander René Brorson. Ikke for mange færøske elever, men heller ikke for få. Det er vigtigt, at de ikke føler sig helt alene, men der kan også være en risiko for, at de grupperer sig, hvis de bliver for mange, siger han. Efterhånden blev det dog nemmere, og Rebekka Skoralid blev tættere med de danske elever. Og det var blandt andet, fordi de danske elever faktisk var meget interesserede i at lære færingerne at kende, husker hun. ”Eleverne var rigtig søde, og de tog godt imod os, men det var jo svært, fordi vores sprog var et andet. Men de danske elever var gode til at spørge, om vi ikke godt kunne tale dansk, når de var sammen med os. Hvis der var en dansker og fire færinger, så talte vi dansk. Og når en talte færøsk, skubbede en anden til hende og sagde: ’Hey, dansk!’,” siger hun. Det tog lidt tid at vænne sig til at tale dansk, men Rebekka Skoralid synes ikke, at kulturforskellene var til at mærke. Forstander René Brorson har heller ikke oplevet de store forskelle på de færøske og danske elever. Men det har været iøjnefaldende, hvor lidt danskerne kender til Færøerne, fortæller han. ”Vi plejer at joke med vores elever om, at de lever uden elektricitet, og mange hopper faktisk på den, fordi de ikke ved ret meget om Færøerne og Grønland,” siger han og uddyber, at det, at de danske elever møder elever fra andre lande, kan være med til at give et helt andet perspektiv. ”Nogle af de danske elever kan have

meget hjemve, og så er det godt at pege på vores færøske elever, som jo har givet afkald på mere, end de danske elever har,” siger han. Har I internet? Det spørgsmål har Annika Isfeldt fået flere gange. Hun er vokset op på Færøerne, og så har hun som antropolog specialiseret sig i postkoloniale forhold med fokus på Færøerne. Selvom fordommene om færinger er færre end tidligere, fortæller antropologen, at de stadig lever. Og forklaringen er ifølge Annika Isfeldt, at der fra dansk side ikke er nok opmærksomhed på Færøerne. ”De to lande er knyttet på en måde, som mange danskere ikke er bevidste om. Man bliver undervist i dansk sprog og historie meget tidligt på Færøerne, og film og tv er dansktekstet, så der er hele tiden en orientering mod Danmark. Derfor kommer det også bag på mange færinger, hvor lidt danskerne orienterer sig mod dem,” siger Annika Isfeldt, som til daglig underviser på Københavns Universitet. Man skal dog ikke underkende de forskelle, der nu engang er, fortæller hun. Selvom man ikke kan tale om et decideret kultursammenstød, kan det måske alligevel mærkes. ”Forskellene er i høj grad nogle usagte ting, som folk regner med, man forstår, fordi de færøske elever taler et næsten fejlfrit dansk. Så man bliver måske betragtet som insider, og der kan man nogle gange gå fejl af hinanden. Og det finder man først ud af, når man træder ved si-

den af hinanden,” siger Annika Isfeldt og fortsætter: ”Kulturerne er overraskende forskellige, for de kommer fra et lille land, hvor religion fylder rigtig meget, familiebånd er tætte på en anden måde, og kønsroller er til en vis grad også mere traditionelle.” Rebekka Skoralid gjorde sig ikke store overvejelser om det kulturhistoriske bånd eller postkoloniale forhold mellem de to lande, men ifølge Annika Isfeldt spiller hun en rolle i at bringe danskerne tættere på færingerne. ”Selvom man som færing er orienteret mod Danmark, er det noget helt andet at bo i Danmark og at leve i dansk kultur. Det er det i den forstand, at man stadig er i gang med at finde ud af, hvem man er. Og det er jo et af de allerfineste formål for efterskolerne – at eleverne skal lære sig selv at kende i samhørighed med andre,” J siger hun.

Færinger på efterskole 3 3Elever fra Færøerne og Grønland modtager elevstøtte som andre danske statsborgere. 3 3I august 2020 åbnede Føroya Eftirskúli på Færøerne, som også tager imod danske elever. 3 3Efterskoleforeningen har ikke tal på, hvor mange færøske efterskoleelever der er i Danmark.

0 Rebekka Skoralid og hendes lærer havde i al hemmelighed øvet sig på at skulle synge foran skolen til dimissionen. Elever, lærere og forældre var samlet, da hun som en overraskelse sang iført den færøske natio­naldragt. – Privatfoto.


TJEK VORES LINJER: MUSIK ESPORT VOLLEY TRIATLON OUTDOOR KUNST & DESIGN

+

MASSER AF VALGFAG & REJSER Kom til Efterskolernes Dag d. 26. september kl. 13-20

Vesterbølle Efterskole / Sognevejen 300 / Vesterbølle / 9631 Gedsted / 98645380 / v-e.dk


12 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Mig og min lærer | Efterskolelærere får et unikt indblik i deres elevers hverdag. Derfor får mange

elever også et personligt forhold til deres efterskolelærere. To tidligere efterskoleelever – fra henholdsvis årgang 1992/1993 og årgang 2019/2020 – fortæller her om de lærere, der ændrede deres liv

Efterskolelærerne, der aldrig vil blive glemt ”Hun stod altid med åbne arme” Den første tid på Lundby Efterskole var ikke nem for Liva Qvortrup. Hun fortæller, at hun havde mange problemer med depression, angst og lavt selvværd, hvilket gjorde det svært at være på efterskolen, og hun havde ofte lyst til at tage hjem. Det ændrede sig imidlertid, da hun fik et ganske særligt og nærmest familiært forhold til sin efterskolelærer Camilla Lynghøj Rasmussen, som fik Liva Qvortrup til at føle sig forstået for første gang i sit liv: ”Jeg følte, at hun vidste, hvordan jeg havde det, uden at jeg selv behøvede at sige det, og hun hjalp mig også med at sætte ord på de følelser, som jeg nogle gange selv kunne have svært ved at udtrykke,” fortæller Liva Qvortrup. En situation, der virkelig har gjort indtryk på Liva Qvortrup, var, da hendes tidligere efterskolelærer inviterede hende med hjem til sig selv: ”Jeg havde sådan en dag, hvor det hele blev for overvældende. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre og kunne slet ikke være i min krop. Og der sagde Camilla: ’Nu kører vi hjem til mig.’ Der var vi så hele eftermiddagen, spiste noget mad, snakkede sammen og sad med hendes familie. Jeg kunne slappe af og få et afbræk fra skolen, før hun kørte mig tilbage om aftenen. Det hjalp så meget. Hvis jeg var taget hjem, havde det fået mig til at føle, at jeg havde fejlet, eller at jeg ikke havde overvundet min frygt. Det var vildt, at hun kunne læse mit behov og finde en løsning,” siger Li-

va Qvortrup. Det var i den situation, at det gik op for hende, at hendes efterskolelærer ikke bare anså det som et job, men at hun virkelig havde lyst til at gøre en forskel for eleverne. I dag har de stadig kontakt – hvis ikke på ugentlig basis, så i hvert fald hver anden uge – og under coronanedlukningen i 2020 ringede Camilla Lynghøj Rasmussen flere gange om ugen til sin tidligere elev og spurgte, hvordan det gik med hende: ”Det er et mere personligt forhold, man får til sine efterskolelærere. Frem for at gå op i det faglige gik Camilla mere op i, hvordan vi hver især generelt havde det i livet. Vi talte sammen som mennesker og ikke bare som lærer og elev,” siger Liva Qvortrup. Og det var ikke kun på det personlige plan, at den tidligere efterskoleelev udviklede sig. Hendes karaktergennemsnit blev næsten fordoblet i løbet af de første par måneder af hendes efterskoleophold, og det mener hun i høj grad hænger sammen med, at hun havde et rum, hvori hun kunne tale om tingene: ”Jeg fik arbejdet med mange af de problemer, som jeg ikke har kunnet finde ud af at bearbejde alene. Så var der mere overskud til at tage hånd om de andre ting som for eksempel skolearbejdet,” fortæller Liva Qvortrup. Et råd fra sin tidligere efterskolelærer, hun har taget med sig videre i livet, er aldrig at være bange for at prøve noget

nyt eller at sige højt, hvad hun tænker: ”Camilla sagde tit, at man ville lære af det uanset hvad. Og det er nok også det, der har gjort, at jeg er blevet mere selvsikker og har turdet prøve nogle ting og give det en chance. Jeg var eksempelvis med i efterskolens musical, og det havde jeg aldrig turdet før,” siger Liva Qvortrup, der i dag går i 2. g på Gefion GymJ nasium i København.

Efterskolelærere 3 3Man bliver efterskolelærer ved enten at tage en almindelig læreruddannelse eller ved at uddanne sig på Den frie Lærerskole, som ligger i Ollerup på Fyn. Uddannelsen kan også tages, hvis man vil være højskolelærer eller friskolelærer.

3 3Uddannelsen på Den frie Lærerskole er tilrettelagt med fire linjefag, pædagogik, psykologi og didaktik gennem hele uddannelsen og dertil en række obligatoriske fællesfag af almen pædagogisk karakter. Studiet er opdelt i to års teoretisk undervisning, et års praktik og til slut endnu to års teoretisk undervisning. Praktik foregår normalt på de frie skoler. KILDE: WWW.UG.DK

0 Liva Qvortrup gik på Lundby Efterskole som en del af årgang 2019/2020. Hun blev meget tæt med sin efterskolelærer Camilla Lynghøj Rasmussen, som hun stadig har kontakt med. – Privatfoto.

”Han hjalp mig med at finde min plads i verden” Selvom det i dag er 27 år siden, at 45-årige Inger Nygaard Kaad gik på Mellerup Efterskole, tænker hun stadig tilbage på sin gamle lærer Arne som ham, der ændrede hendes livsbane og horisont. Arne med træslipset, som han blev kaldt af alle sine elever, fordi han ved festlige lejligheder gik med et træslips, han selv havde udhugget i træ, mens han bar briller, der sad godt ned over næsen. Han var en original, der turde være sig selv, fortæller Inger Nygaard Kaad, og det er noget, hun har taget med videre: ”Jeg tror, det er enormt vigtigt for børn og unge i den alder at opleve, at der er en, som bare tør stå 100 procent ved sig selv. I teenageårene gælder det så meget om at ligne hinanden. Men når man så møder en, der siger: ’Skid da hul i det: Vær den, du er’, så rykker det virkelig på noget,” siger hun. Inger Nygaard Kaad, som i dag er cand. mag. i nordisk litteratur, mener ikke, at hun nogensinde havde fået studenterhue på, hvis det ikke havde været for Arne, der hele tiden opfordrede hende til at dyrke sin interesse for litteratur: ”Det var på efterskolen, at jeg fandt mig selv og fandt ud af, at det faktisk er o.k. at være interesseret i musik, filosofi

og tænksomhed. Det var så indgroet i mig, at jeg skulle tilbage til Herning og på EFG (Erhvervsfaglige Grunduddannelser, red.), og så skulle jeg stå i butik. For det gjorde man bare, der hvor jeg kom fra. Hvis ikke Arne havde ansporet det dengang, havde jeg aldrig selv set, at det var en videregående uddannelse, der var bedst for mig,” fortæller Inger Nygaard Kaad. Han kunne forstå hendes interesser og potentialer, og hun fortæller, at hun oplevede ham som en mand, der var enormt interesseret i sine elever: ”Han holdt i begyndelsen af elevopholdet en præsentation om os alle ud fra vores postnummer, og når man så kom til 10-årsjubilæum, kunne han stadig sige: ’7400 Herning’ til mig.” Gennem tiden er Inger Nygaard Kaad flere gange stødt på Arne, og da hun for et år siden skulle holde et oplæg på Randers Bibliotek, hvor hun arbejder i dag, kunne hun pludselig se hans velkendte smil blandt publikum. Så kom hun til at føle sig som en 16-årig igen: ”Jeg blev simpelthen sådan helt konfus og tænkte: ’Uha, nu skal jeg stå her foran mesteren. Det kan jeg jo ikke’. Den måde, hvorpå han bare sad der og sendte sin varme, sit smil og sin ’det er en af

0 Inger Nygaard Kaad gik på Mellerup Efterskole som en del af årgang 1992/1993. – Privatfoto.

mine elever’-stolthed, synes jeg bare var så fed,” fortæller hun. Deres forhold var ikke personligt, da hun gik på efterskolen, men handlede mere om faglighed. Det har dog bygget sig op over tid, og da hun skulle giftes, dukkede han op til hendes polterabend, da de kom forbi Mellerup Efterskole: ”Så stod Arne der i indkørslen med champagne til os og et par linjer, han havde skrevet til mig,” fortæller hun. Når Inger Nygaard Kaad ser tilbage, er

det Arnes livsvisdom og evnen til at turde være sig selv, hun har taget med videre: ”Jeg har brugt meget af hans livsvisdom i mit liv. Den enorme kærlighed til hans fag smittede af på eleverne. Man kunne virkelig mærke, at det her ikke bare var noget, han havde lært, fordi han tilfældigvis skulle, men at han virkelig brændte for sit fag. Han hjalp mig med at finde min plads i verden,” siger J hun.

0 Inger Nygaard Kaad læste en cand. mag. i nordisk litteratur, efter at hendes gamle efterskolelærer havde fået hende til at dyrke litteraturen. – Privatfoto.

AF NEVINE TERESE REENBERG reenberg@k.dk


Besøg os til Efterskolernes Dag – søndag 26. september fra kl. 11-17 eller til Åbent Hus 12. oktober eller 28. november

På Hardsyssel er der plads til, at du kan være DIG midt i fællesskabet! ”Hardsyssel er en meget alsidig skole. De fysiske rammer på skolen er rigtig gode, men de sociale er endnu bedre. Jeg elsker, at du møder så mange forskellige personligheder med mange forskellige baggrunde.” Line Roslyng-Jensen, Viborg

OUTDOOR

MUSIK

FILM

SPORT

E-SPORT

Fede konkurrencer! Vi trækker lod om 1 x iPad og 1 x airPod blandt alle nye tilmeldinger inden 1. november 2021* *Præmierne kan ikke ombyttes eller videregives.

Bygget til fællesskab 10-12 personer pr. syssel (lejlighed)

2 personer pr. værelse

Eget bad og toilet

Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer / T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk

s Følg o


14 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Hvordan tackler man det, når hjemveen presser sig på? Hjemve er helt naturligt, når man flytter fra det kendte til det ukendte. Det er derfor vigtigt at snakke om hjemveen med de unge mennesker, og at efterskoleeleverne har mulighed for at sætte deres eget præg

hjemve AF CALLE VANGSTRUP vangstrup@k.dk

Den første tid på efterskole er også de fle­ ste unges første møde med at være væk hjemmefra i en lang periode. Der er der­ for stort fokus fra efterskolernes side på at forberede de kommende elever, men også deres forældre på skolestarten. Hjemveen kan desværre sætte en stopper for et godt efterskoleår. ”I takt med at der er flere, der begynder på efterskole, er der flere, som ikke kom­ mer fra et hjem med en efterskoletradi­ tion. Det er derfor blevet vigtigere at for­ ventningsafstemme og støtte de unge og deres forældre, så de får en god start,” si­ ger Mette Hjort-Madsen, der er vicedirek­ tør i Efterskoleforeningen. Andelen af elever, der forlader deres ef­ terskole i løbet af et skoleår, har ligget ret stabilt på cirka 10 procent igennem de se­ neste år. Det gælder for cirka trefjerdede­ le af de efterskoleelever, som stopper i lø­ bet af deres ophold, at det er elevens eget ønske at stoppe. Hjemve er ifølge en tidli­ gere undersøgelse fra Efterskoleforenin­ gen blandt de mest typiske årsager til at stoppe. Omvæltning ved at skulle langt væk hjemmefra kan være udfordrende for de unge mennesker. Ida Wentzel Winther, lektor ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan unge påvirkes af at skulle flyt­ te langt væk hjemmefra for at gå i skole. Hun peger på, at det er vigtigt, at de unge mennesker, der begynder på efterskole, har mulighed for at ”erobre” de rum og rammer, som efterskolen udgør. ”Hvordan kan man bedst muligt få lov til at erobre et territorium? Det kan man for eksempel gennem ens værelse og væggene omkring ens seng, som man med billeder og andet kan sætte sit præg på og gøre til sit eget lille rum. Familie­ grupper og små fællesskaber er næste skridt, og så kan de unge langsomt udvi­ de derfra,” forklarer Ida Wentzel Winther. Det er især vigtigt, at de unge har mu­ lighed for at skabe et sted, hvor de kan have helle. ”For nogle unge vil den første tid på ef­ terskole opleves, som om de er i et mine­ fyldt landskab uden at have helle,” siger Ida Wentzel Winther. For mange kan det nemlig være over­ vældende at skulle forholde sig til de mange andre elever, der også er begyndt, og være social hele tiden. Og det kan give hjemve. Hjemve er noget, de har haft ekstra fo­ kus på hos Midtjysk Efterskole. De fleste, der begynder på efterskole, kommer fra nogle andre rammer, hvor man kender sin rolle. Men at finde sin rolle i eftersko­ leverdenen kan ifølge Helle Nørregaard, viceforstander på Midtjysk Efterskole, nogle gange tage noget tid. ”Hjemve er ikke kun ’at savne hjem­ met’. Det opstår, når man flytter ind med en masse nye mennesker. Ens identitet og ungdomsliv er på spil. Det kan skabe hjemve og utilpashed. Men de falder til

Fem råd til den unge

Fem råd til forældrene

3 3Bliv gode venner med din værelseskammerat – I skal bruge masser af tid sammen det næste år.

3 3Hjemve kan føles som et nederlag, men det er helt normalt. Lyt til dit barn, men tal ikke problemet op.

3 3Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan. 3 3Find hinanden i fællesskabet. Der er mange, der gerne vil lære dig at kende.

3 3Der findes mange i fællesskabet, der kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. 3 3Vær positiv – det smitter.

KILDE: HELLE NØRREGAARD, VICEFORSTANDER PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE

med tiden,” fortæller Helle Nørregaard. Efterskolerne gør deres for at give de nye elever kort og kompas til, når de skal begynde på efterskole. Man kan møde sin kontaktlærer inden. Og netop arbejdet med at støtte de unge mennesker og give dem de redskaber, der skal til for at få en god start, er noget, man på Midtjysk Ef­ terskole har været meget opmærksom på. ”Vores arbejde med de unge går på tre ben: Det første ben er, at de unge skal hjælpe hinanden. Det andet ben, vi har, er samtaleklubben ’teselskabet’, hvor vi træner de unge i at gå til hinanden og til at snakke om tingene. Og så har vi – som

3 3Hold igen med mobilkontakten. Aftal eventuelt en enkelt aften om ugen, hvor du og dit barn kan vende alle de nye indtryk. 3 3Skru ned for den indre ”hønemoder”. Giv plads til, at dit barn selv kan finde sig til rette i de nye omgivelser. Aftal en tidsramme, hvis hjemveen presser, for eksempel at give det en chance indtil efterårseller juleferien. 3 3Vær ærlig over for skolen, hvis dit barn har nogle udfordringer. Det gør det langt nemmere for skolen at hjælpe, hvis der opstår problemer.

3 3Stol på skolen. Hvis der opstår bump på vejen, så få dit barn til at henvende sig til kontaktlæreren. De er der for at hjælpe. KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN OG RÅD FRA TIDLIGERE FORÆLDRE BRAGT I MAGASINET EFTERSKOLERNE

det tredje ben – efterskolementor-hjem­ mesiden,” siger Helle Nørregaard. På efterskolementor-hjemmesiden er det muligt for de nuværende efterskole­

elever at tale med tidligere elever, som har god erfaring med at gå på efterskole. De kan agere mentorer og hjælpe med de svære spørgsmål, som man måske ikke er helt klar til at snakke med de andre ele­ ver om. Det er også muligt for eleverne at skrive til mentorerne anonymt. ”Og så er der selvfølgelig også det fjer­ de støtteben, som er lærerne. De har jo mange års erfaring med at hjælpe elever­ ne, når det bliver svært,” siger Helle Nør­ regaard. På landets efterskoler er der altid en kontaktlærer, som de unge kan snakke med. På Midtjysk Efterskole har de dog bedst erfaring med ung-til-ung-støtte, da det hjælper at spejle sig i de andre elever. For længslen efter de trygge rammer der­ hjemme er noget, de fleste elever oplever i løbet af deres ophold. Det er især, når eleverne kommer tilbage efter en hjem­ meweekend, at hjemveen kan komme snigende. ”De unge tager jo hjem på weekend, men når man så kommer tilbage om søn­ dagen, så kan man opleve, at selvom der er 100 mennesker, så kan man ikke lige finde nogen. Så der opfordrer vi til, at man laver en aftale med en af de andre elever. For eksempel: ’Jeg kommer søn­ dag klokken 20. Har du lyst til, at vi går en tur sammen der?’ Vi går op i, at vi får dem matchet, så de kan lave nogle gode aftaler og hjælpe hinanden. For sådan kan man afhjælpe hjemveen,” siger Helle J Nørregaard.

0 Illustration: Morten Voigt.


Besøg os på Efterskolernes dag d. 26. sept. kl. 13-17

Læs mere om vores efterskole på www.mariager-efterskole.dk

#PrægetForLivet

Vi giver troen og de kristne værdier videre til næste generation


16| Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

På Danmarks mindste efterskole Eleverne på Vestfyns Efterskole står selv for at passe dyrene, muge ud i hønsehuset og pløje kartoffelmarken. Man lærer hinanden bedre at kende, når man laver praktisk arbejde, fortæller en elev

reportage AF NEVINE TERESE REENBERG reenberg@k.dk

Ude midt på de vestfynske kornmarker ligger Danmarks mindste efterskole, som ved første øjekast godt kunne ligne en ganske almindelig gård. De tre huse med solceller på taget tilhører dog Vestfyns Efterskole, som ligger skjult for enden af en lang sti, som man følger fra busstoppestedet ved den lille landsbykirke i Tommerup. Skolen, som er delvist selvforsynende, har gjort heste, grise, køer og høns til en integreret del af hverdagen for de 42 elever, der denne formiddag udfører praktisk arbejde. I dag skal der plukkes æbler, høstes kartofler og muges ud i hønsehuset. Vestfyns Efterskole blev bygget i 1983 af forstanderen Marie Klits forældre, som mente, at den perfekte efterskole skulle have 24 elever og en dagligdag med praktisk arbejde. I dag har de åbnet for lidt flere elever, men har ikke planer om at udvide yderligere. ”Det giver eleverne et bedre sammenhold, at vi er så få og kan dele en masse fælles oplevelser. Alle kender hinanden, vi gør næsten alting sammen, og der er ikke nogen, der bliver glemt hos os,” fortæller Marie Klit. Nogle elever er mere begejstrede for det praktiske arbejde end andre. Ved siden af fårenes græsareal ligger kartoffelmarken, som seks elever står og pløjer med en rive: ”Ej, det er så kedeligt,” siger en af eleverne, som står med bøjet nakke og kigger opgivende ned på sin rive. Han kan ikke lide praktisk arbejde og har med egne ord kun erfaring med at spille computer. Læreren Tina Høgh griner: ”Prøv lige at se, hvor mange rækker der er. Jeg lover dig, at det ikke bliver dig, der skal grave kartofler hver gang,” siger hun, mens en anden elev med fynsk dialekt påpeger, at de jo har en gravemaskine til rådighed og spørger, hvorfor de ikke bare bruger den.

0 Efterskoleeleverne Laura Deigaard og Sif Kruse arbejder hårdt på at lave æblemost til skolen.

3 Eleverne står selv for at passe på landbrugsdyrene, og når grisene vejer 100 kilogram, sendes de til slagteren og ender på efterskolens middagsbord. – Alle fotos: Tim Kildeborg/ Ritzau Scanpix.

”Ja. Den kunne du godt tænke dig at bruge, men du skal jo alligevel samle kartoflerne op,” svarer Tina Høgh med et smil. Nogle af eleverne har sat sig helt ned på hug for at grave i jor-

den med hænderne. En stor portion nyopgravede kartofler bliver fra spanden hældt over i en trillebør, som efterhånden er fyldt til randen: ”Hvor er de fine de kartofler, de er godt nok blevet store,” si-

ger Tina Høgh til eleverne. ”Se, så har vi også til de brunede kartofler juleaften,” siger hun, mens hun står med hænderne i trillebøren og graver rundt i elevernes nyopgravede kartofler, som er helt brune af

jord og snart skal ligge til tørre i skolens kartoffelkælder. Omme bag de tre små skolebygninger finder man en rødmalet lade, hvor en større gruppe elever står samlet i gummistøvler


Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

e er landbrug i fokus

Efterskoleliv2021 | 17

2 17-årige Ronja Skov Farris plukker æbler, som eleverne skal lave til most og mos.

2 På Vestfyns Efterskole har de både heste, grise, køer og høns, og eleverne hjælper til med at passe dem.

0 15-årige Poul Rasmussen og Ditlev Laugesen har ikke noget imod at muge ud i hønsehuset.

og arbejdsbukser, mens de stille lytter til deres lærer, som forklarer, hvordan de skal bruge en buskrydder. Der dufter af benzin og olie, og på væggen hænger værktøj sirligt på række, mens en cykel

hænger i lænker ned fra loftet. Der sker mange ting denne formiddag, hvor elevholdet er fordelt ud på forskellige praktiske opgaver. Inde i stalden finder man den store, sortplettede orne med navnet Dorit, som ifølge eleverne ikke er et underligt navn at give en orne, da de jo tidligere har haft en so, som hed Peter. Stalden fører ud til en åbning ved et mudret område, hvor en række elever står samlet og samarbejder om at få en hest ud, som er kommet på afveje og nu har bevæget sig ind i stalden, hvor den slet ikke skal være. Nogle klapper i hænderne, og en anden siger ”kom nuuu”, mens en tredje stryger den kærligt over manken. En dreng giver den til sidst et ordentligt skub, så den løber ud af stalden igen. ”Det var en lille en, den der. Jeg skubber jo køer normalt,” siger han med et smil. Og der er rigeligt af opgaver at udføre, for mens det sker, er en mindre gruppe elever i gang med at plukke æbler fra de mange, frodige æbletræer, der strækker sig ud over et græsareal ved siden af grisestien. De nyplukkede æbler skal laves til most og mos, og dét er de to 15-årige piger, Sif Kruse fra Roskilde og Laura Deigaard fra Broager, godt i gang med. De står på en træbænk foran skolen og kværner

æblerne i en gammeldags æblepresser, mens de viser resultatet frem fra plastikbøtterne, hvor den mørke most flyder, og en stor portion æblemos allerede er klar. ”Det er dejligt at være i gang med noget i stedet for bare at sidde og kede sig og kigge på telefonen,” siger Sif Kruse, mens Laura Diegaard supplerer: ”Ja, man bliver meget hurtigt kastet ud i tingene. Dyrene får jo ikke selv mad, og maden laver ikke sig selv. Man har et stort ansvar,” siger hun. ”Ja, og man lærer hinanden at kende på en anden måde, når man kommer ud og laver praktisk arbejde. Man ser hinandens grænser på en helt anden måde,” siger Sif Kruse. Eleverne bliver mere selvstændige og har meget bedre fokus i undervisningen de dage, hvor de har været ude at lave praktisk arbejde, fortæller forstanderen Marie Klit. Hun oplever, at de elever, der har dårlige oplevelser med det boglige, får opbygget deres selvtillid ved de sejre, de opnår i arbejdet, og det kan bruges i den boglige undervisning: ”Hvis man kan relatere undervisningen til den virkelig verden – bygge en reol, lave opmålinger og vælge de rigtige materialer – så giver det mening, det man arbejder med,” fortæller forstanderen.

Mens nogle tager sig af høsten, er der andre, der må muge ud i hønsehuset. Poul Rasmussen, som er 15 år og kommer fra Frederiksværk, har gået på efterskole før, men er begyndt på Vestfyns Efterskole for at blive ”klar til at arbejde”, fortæller han, mens han står med en trillebør, der er fyldt op med hø fra hønsehuset. Han har nemlig ikke altid haft nemmest ved at stå op om morgenen. Men det ville han gerne lære: ”Du bliver lidt mere parat til den rigtige verden, når du står tidligt op og skal arbejde. Når du er på stald, så har du kun fem-ti minutter til at klæde om, og så skal du ud igen flere gange. Man bliver mere selvstændig. Det gør noget ved den måde, du ser tingene på. Hvis du er sådan en, der ikke kan lide at arbejde og kommer hertil, så er du nødt til at sige ja og gøre det til en rutine – ligesom i den rigtige verden,” fortæller Poul Rasmussen. Samtidig tiltalte det ham, at efterskolen var så lille: ”På de største efterskoler er der meget drama, og der sker for meget. Her er det lidt mere roligt, og så kan man også tage hjem i weekenden uden at tænke på alt det, der sker, mens man er væk,” siger Poul Rasmussen. Pludselig begynder eleverne at lægge rive og trillebøre til side

og strømme fra alle sider ind mod hovedbygningen. For klokken er 12, og det er ved at være frokosttid. Nu er dagens praktiske arbejde gjort, og der venter dem et måltid, som deres skolekammerater på køkkenholdet J har forberedt.

Vestfyns Efterskole 3 3Oprettet i 1983. Ligger i Tommerup, 17 kilometer sydvest for Odense. Har 42 elever.

3 3Efterskolen har ingen linjer. I stedet får eleverne mulighed for at prøve mange forskellige ting af. Skolen tilbyder eleverne at tage traktorkørekort. 3 3Er alt efter sæson delvist selvforsynende med kød og mange grøntsager.

3 3Skolens værdigrundlag er baseret på en tro på, at enhver er en uundværlig del af det store fællesskab, og at fællesskabet styrker individet. Samtidig vil de gerne vise de unge mennesker, hvor vores fødevarer kommer fra, og lære dem at være kritiske over for, hvad de putter i munden og at sætte pris på kvalitet.


18 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

kort nyt om efterskoleliv Efterskolernes Dag er lige om hjørnet

Søndag den 26. september 2021 klokken 13 til 17 holder alle landets efterskoler åbent hus for unge, der har lyst til at blive klogere på efterskolelivet, eller som er nysgerrige på, hvad en specifik efterskole tilbyder af fag og faciliteter. Mange efterskoler har mere information om den pågældende skoles specifikke program for dagen på deres res­pektive hjemmesider. Efterskolernes Dag afholdes hvert år den sidste søndag i september.

Ny forskning om idræt på skolerne

0 Der har aldrig været så mange elever, der er begyndt på efterskole, som i dette skoleår. – Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix.

Rekordmange unge tager på efterskole ALDRIG HAR SÅ MANGE UNGE som i skoleåret 2021/2022 valgt at tage på efterskole. 31.745 unge mennesker er begyndt på landets 241 efterskoler i år, skriver Efterskoleforeningen i en pressemeddelelse. Det er en stigning på 1076 elever sammenlignet med sidste skoleår. Stigningen skyldes, at der er ekstraordinært mange elever, der har prioriteret at tage 10. klasse på efterskole. For antallet af efterskoleelever i 8. og 9. klasse er omvendt faldet i forhold til sidste skoleår. Efterskoleeleverne i 10. klasse udgør 74 procent af det samlede antal elever på landets J efterskoler.

Tre forstandere undrede sig. De ville udvikle deres idrætsefterskoler, men fandt ud af, at der manglede viden på området. For hvad har idrætten egentlig af betydning for efterskoleopholdet? For at finde svaret på det spørgsmål tog forstander Michael Bjørn fra Vejstrup Efterskole, forstander Helle Vestergaard fra BGI Akademiet og forstander Thomas Madsen fra Glamsdalens Idrætsefterskole initia­­tiv til et forskningsprojekt om efterskoler i samarbejde med Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL). I projektet, der hed-

der ”Forskningsinitiativet for Idrætsefterskoler”, og som blev offentliggjort tidligere i år, har forskere undersøgt, hvad elever oplever som det særlige ved et ophold på en idrætsefterskole. Undersøgelsen viser blandt andet, at den idrætslige praksis har indflydelse på, at der knyttes tætte bånd mellem de unge, skriver Efterskoleforeningen i en nyhed på Efterskolerne.dk. Desuden viser undersøgelsen, at hold- og niveauinddeling har betydning for popularitet, social positionering og hierarki på efterskolerne. Og den viden vil de tre forstandere, der tog initiativ til projektet, tage med sig i den videre udvikling af idrætsaktiviteterne på efterskolerne.

Ungdomsserie om efterskolelivet DR 3 har denne sommer haft premiere på serien ”Efterskolen” om de 120 håbefulde unge mennesker, der begyndte på Klejtrup Musikefterskole i Hobro forrige skoleår. Her følger seerne eleverne fra deres første dag på efterskolen, hvor de nervøse og spændte møder deres jævnaldrende for første gang, til de skal til eksaminer det efterfølgende forår. Undervejs i serien kan man opleve, hvordan de første forelskelser og venskaber begynder at spire på eftersko-

len, hvordan eleverne forbereder sig til vinterens store gallafest, og hvordan det føles at være ungt menneske, der går på efterskole under coronapandemien. Her forsøger de unge at navigere i coronaregler og nedlukninger og bliver modvilligt sendt hjem i løbet af skoleåret uden at vide, om de overhovedet får mulighed for at komme tilbage på efterskolen igen. DR 3-serien består af seks afsnit og kan ses på DRTV frem til maj 2022.

Ny efterskole er åbnet i Odense Sports Academy Denmark i Odense Idrætspark er en nyåbnet sportsefterskole for unge mennesker, der vil dygtiggøre sig sportsligt, fagligt og menneskeligt. Efterskolen har plads til 112 elever og har netop budt deres første elevhold velkommen i august 2021. På skolens hjemmeside står der, at man vil skabe en efterskole, hvor ”forskellige aktører på flere niveauer; efterskole, sportsklubber, foreninger, skole og organisationer i Odense samarbejder om at skabe det bedst tænkelige sportsmiljø for dig som ungt menneske, der brænder for sport.” Tidligere forstander på Aabybro Efterskole Thorsten Matthiesen er forstander J på den nye efterskole.

Tro, håb og kvalitetstid 3 TURE · 5 SIGNATURFAG · 6 LINJER · 41 VALGFAG · 140 VENNER · OG MEGET ANDET

Besøg os på efterskolernes dag 26/9


FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB

Lad det ikke blive ved drømmen...

VI SES

IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV / MUSIK MEDIE / KREATIV / INTERNATIONAL HUSK EFTERSKOLERNES DAG I SEPTEMBER og EFTERSKOLERNES AFTEN I JANUAR Læs mere på www.haarslevefterskole.dk


20 | Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

Nye efterskoleelever er ivrige, men det sociale blus skal justeres ”

Uden corona havde vi måske ikke haft noget til fælles med alle, men nu har vi i hvert fald corona til fælles. Så kan vi dele med hinanden, hvordan vi har oplevet nedlukningen.

Pandemien har sat sit aftryk på de nye efterskoleelever. Mange er så febrilske efter at indhente det forsømte, at de risikerer at løbe ind i en mur, hvis ikke den sociale muskel bliver genoptrænet. Forsker i ungdomstrivsel er dog ikke bekymret: Efterskolerne er nemlig allerede eksperter i trivsel

FREDERIKKE EMILIA BERING, EFTERSKOLEELEV

ud af isolationen AF CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk

At køre ind på gruset foran efterskolen for første gang med mor og far på forsædet, en tungtlastet bil og sommerfugle, der blafrer i maven, bliver for de fleste efterskoleelever et minde, de sent glemmer. Begyndelsen på et efterskoleår vil for mange være overvældende – og det gælder ikke mindst for de efterskoleelever, der sidste måned flyttede ind på landets efterskoler. Det seneste halvandet år af deres folkeskoletid har de primært siddet hjemme foran skærmen, mens fritidsaktiviteter, fester og et spirende ungdomsliv i vid udstrækning har været coronaaflyst. Nu skal de pludselig bo sammen med op mod hundredvis af andre unge. Og det kan blive lidt af en mundfuld for både dem selv og efterskolerne. Det mener Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. Efter en lang periode med vekslende nedlukninger må efterskolerne forvente at have taget imod socialt understimulerede elever, der på samme tid hungrer efter at kompensere for det tabte. ”Efterskolerne vil opleve, at de får nogle unge ind, der har meget mod på at få prøvet alt af i løbet af året. Det er selvfølgelig positivt, at der er så meget energi. Men der er en risiko for, at det mislykkes, fordi der kan være en febrilskhed i mange unge lige nu. Og det tror jeg, at både efterskoler og elever kan blive udfordret på,” siger Torben Vind Rasmussen. En af de mere end 30.000 nye efterskoleelever er 15-årige Frederikke Emilia Bering. Hun fortæller, at hun på grund af coronakrisen tilbragte størstedelen af sin sidste tid i folkeskolen på at sidde i sin seng. Sideløbende var hun vidne til, at flere af hen-

ILLU

STRA

TION

: RAS M

Efterskolerne vil opleve, at de får nogle unge ind, der har meget mod på at få prøvet alt af i løbet af året.

TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN

US J UUL

.

des jævnaldrende fik det dårligere og dårligere mentalt. ”Coronaboblerne med få mennesker gjorde det virkelig svært at prioritere, hvem man skulle se. Mange af mine venner blev deprimerede, triste og manglede det sociale,” fortæller hun. Af samme grund har Frederikke Emilia Bering set frem til at skifte hjemmet i København ud med et værelse på Haslev Idrætsefterskole på Sjælland. Og allerede nogle uger inde i forløbet er hun ikke i tvivl om, at efterskolelivet er en kærkommen afveksling fra den coronahverdag, hun kom fra. ”Jeg har helt klart savnet nærvær og kropskontakt. Bare det, at man lige kan flette hår på hinanden, som vi kan her, betyder meget. Man kan mærke, at de fleste af os forventer, at vi får et stærkt sammenhold. Uden corona havde vi måske ikke haft noget til fælles med alle, men nu har vi i hvert fald corona til fælles. Så kan vi dele med hinanden, hvordan vi har oplevet nedlukningen,” siger hun. Alligevel erkender Frederikke Emilia Bering, at det er til at mærke på udmattelsen om aftenen, at det for mange af de nye elever har været en stor mundfuld pludselig at skulle forholde sig til mange mennesker igen. Og det er ikke kun eleverne, der har måttet sande netop det. På Haslev Idrætsefterskole fortæller forstander Torben Lukmann Svendsen, at lærerne har været yderst opmærksomme på,

at de nye elever kommer fra en hverdag præget af nedlukning og isolation. Derfor har det sædvanlige introprogram og skolens reglement været gennem en revidering. Lige fra første dag har der eksempelvis været indført smalltalk-øvelser i mindre forsamlinger end normalt, daglige stilletimer og – i modsætning til tidligere – har det i år været tilladt at tage hjem allerede den første weekend. Det er nemlig essentielt ikke blot at hjælpe eleverne til at lære hinanden at kende, men til også at tage den lidt med ro, lyder begrundelsen. ”Med de unge kan der i denne her situation nogle gange være langt fra det ideal, de har for deres efterskoletid, og det, de faktisk kan magte. Derfor er det vigtigt, at vi stiller reglerne op og tager valg for dem om, hvornår der skrues op og ned for det sociale blus,” forklarer forstanderen. Og det er kun fornuftigt, lyder det fra Mie Juul Ingerslev. Hun er projektleder for ”Me&We”, et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Mary Fonden og Just Human, der siden 2019 har haft til formål at bekæmpe mistrivsel og styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og fællesskab. Mie Juul Ingerslev ser nemlig også overgangen fra en coronaisoleret hverdag til livet på efterskolen som en omvæltning, der potentielt kan udfordre de unge.

”Den årgang, der begynder på efterskole nu, har været ramt af coronanedlukninger on and off i halvandet år. Der er simpelthen en social muskel, der ikke er blevet godt nok trænet. Det er ligesom, hvis man slet ikke har løbetrænet i halvandet år og så pludselig skal løbe et marathon, hvor det forventes, at man løber på en tid, som om man havde trænet. Sådan kan en stor del af eleverne godt have det,” siger hun. Det ville ikke komme bag på hende, hvis det i år vil tage længere tid for de nye elever at falde på plads, og derfor bør man på efterskolerne være opmærksomme på, at de unges ivrighed efter at indhente det socialt tabte kan kamme så meget over, at de risikerer at løbe ind i en mur. Til trods for, at Mie Juul Ingerslev opfordrer til skærpet opmærksomhed, pointerer hun dog, at hun ikke er decideret bekymret. Det er Jens Christian Nielsen, der forsker i unges trivsel på Aarhus Universitet, heller ikke. Godt nok står de forskellige uddannelsesinstitutioner nu over for en stor opgave i at støtte og genetablere fællesskaberne blandt de unge. Og selvom der hvert år begynder efterskoleelever, der har erfaring med at stå på kanten af fællesskabet, er det ikke utænkeligt, at antallet er steget en smule på grund af pandemien. Men at tage hånd om det problem er noget, der i forvejen er efterskolernes spids-

kompetence, siger han. ”Efterskolerne arbejder i forvejen meget med fællesskaber og med at træne de sociale muskler. Den opmærksomhed betyder, at man får et rigtig godt indblik i, hvordan de unge trives og fungerer socialt, indgår i sociale relationer og danner netværk. Der har efterskolerne en særlig mulighed.” Selvom der ikke kan være tvivl om, at coronakrisen især har ramt de unge, er efterskolen – med den fællesskabsorientering, der udgør dens dna – med andre ord en af de bedst rustede institutioner til at gribe de unge mennesker i kølvandet på coronakrisen, vurderer han. Derfor bør man heller ikke forvente, at eleverne vil være mindre kompetente eller villige til at indgå i fællesskabet, fastslår han. J Tværtimod.

Råd til efterskolestart efter corona 3 Sørg for at have rigeligt med obligatoriske aktiviteter på programmet, så elevgruppen får fællesoplevelser. Lærerstyrede og planlagte dage skaber tryghed blandt eleverne. 3 Det betyder dog ikke, at dagen bør være fyldt til bristepunktet med stjerneløb og kontaktgruppedyster. Visse aktiviteter kan med fordel have til henblik at give eleverne ro, eksempelvis en guidet fællesmeditation. 3 Søvn, søvn, søvn. Det er vigtigt for de unge at lade op, og her er søvnen et essentielt redskab. KILDE: MIE JUUL INGERSLEV, PROJEKTLEDER FOR ”ME&WE”.


EFTERSKOLERNES DAG D. 26. SEPTEMBER KL. 12-17 MÆRK FÆLLESSKABET PÅ EFTERSKOLE. DYGTIGGØR DIG I VORES MANGE PROFILFAG OG TAG PÅ 3 STUDIEREJSER

FIND OS PÅ FACEBOOK ELLER WWW.H-U.DK


22| Efterskoleliv2021

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. september 2021

For flygtninge kan et efterskoleår være livsændrende

2 Da Ali Bako begyndte på efterskole, turde han ikke tale med de andre elever. Efter fem måneder holdt han et oplæg om at være barn i krig foran 450 mennesker på skolen. Denne sommer blev han student fra Kalundborg Gymnasium. Han er netop begyndt at læse til sygeplejerske. – Privatfoto.

Det kræver arbejde at få elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskole. Men lykkes det, er det et oplagt sted at begynde deres integration

integration AF REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

Da Ali Bako en augustdag i 2018 ankom til Tølløse Privat- og Efterskole, var det med sved på panden. Fem år forinden var han flygtet fra Syrien. Og efter to år i dansk folkeskole var hans karaktergennemsnit for lavt til at begynde på en ungdomsuddannelse, og han kæmpede endnu med at lære dansk. ”Jeg var urolig. Jeg kendte ingen på efterskolen. Men allerede fra første dag kunne jeg se, at de andre havde det på samme måde som mig,” siger Ali Bako, der i dag er 20 år gammel. Et år på efterskole viste sig at være den helt rette beslutning. ”Det var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv. Jeg har udviklet mig rigtig meget fagligt og personligt. Jeg er blevet mere social, og jeg er ikke længere bange for at komme tæt på andre mennesker,” siger han. Ali Bako er ikke et enestående tilfælde. Omkring 500 unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund begynder hvert år på efterskole i Danmark. Og for de elever giver et efterskoleår ofte udbytte både sprogligt, fagligt, socialt og personligt. Derudover kan det skabe indsigt i det danske samfund og danske traditioner. Det viser en rapport udarbejdet af Als Research for Efterskoleforeningen i juni 2018, som er den nyeste forskning på området. Flere end 50 efterskoler reserverer årligt særlige pladser til unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. De bliver dog ikke altid besat, da det kan være en udfordring at få kontakt til elevgruppen, forklarer Brian Ovesen, der er forstander på Frijsenborg Efterskole. Her har man de seneste 15 år arbejdet målrettet på at optage flere flygtninge- og indvandrerelever. ”De kommer sjældent af sig selv. Mange efterskoler kan melde udsolgt flere år i forvejen, og der er integrationseleverne må-

ske ikke engang kommet til landet endnu, så man bliver nødt til at tilbageholde nogle pladser. Ofte ved de eller deres forældre heller ikke, hvad en efterskole er,” siger han. På Frijsenborg Efterskole laver man derfor blandt andet arrangementer, hvor forældre kan komme ud og lære om, hvad efterskoler er. Det var Ali Bakos UU-vejleder, der første gang introducerede ham for idéen om at tage på efterskole. ”Jeg havde ikke hørt om det før. Og ingen af mine venner eller nogen, jeg kendte, havde gået på efterskole. I 8. og 9. klasse blev jeg udsat for meget mobning. Så jeg var bekymret for at begynde et nyt sted, hvor jeg skulle være der både dag og nat,” siger han. De første måneder var det svært for ham at blive en del af fællesskabet på efterskolen. ”Jeg var altid på mit værelse, for jeg turde ikke at gå ned og være sammen med så mange mennesker. Jeg var bange for, at nogen ville indlede en samtale med mig, og at jeg ikke ville være i stand til at svare. Men min teamleder blev ved med at hjælpe mig og motivere mig. Han gav aldrig op. Og efter fire-fem måneder begyndte jeg selv at tage initiativ til at snakke med de andre,” siger Ali Bako. At det kan være hårdt for de unge i begyndelsen, kan Brian Ovesen godt genkende fra sine egne elever. ”I begyndelsen er det ofte meget svært for dem. Men der ligger som regel en stor vilje for, at det skal lykkes. Mange af dem er forberedte på, at man skal knokle for det. Og det bliver ganske ofte en ret succesfuld historie,” siger han. Også på Hårslev Efterskole ender et efterskoleår for flygtningeog indvandrerelever tit med at være vellykket, siger forstander Rasmus Bjørn. ”Vi har rigtig gode erfaringer med det. Flere har dårlige danskkundskaber, og der kan også være kulturforskelle – men

som regel er de ikke så store, og eleverne bliver næsten altid en del af fællesskabet. Vi har haft nogle enkelte, der er kommet med traumer, der var større, end hvad vi kunne håndtere,” siger han. Også for de etnisk danske elever er det givende at have elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskolen, mener Christian Hougaard-Jakobsen, forstander på Midtsjællands Efterskole. Her har man i 20 år lavet opsøgende arbejde, og de fire reserverede pladser på skolen bliver hvert år besat. ”Vi har taget et meget bevidst valg om, at vi gerne vil have, at efterskoleflokken repræsenterer en hel ungdomsårgang. Det er rigtig sundt for et efterskolehold at møde unge fra forskellige miljøer. Det udbreder rummelighed og imødekommenhed begge veje,” siger han. Det kan Brian Ovesen nikke genkendende til. ”Det kan virkelig udvide perspektivet hos vores etnisk danske unge, der måske trænger lidt til det,” siger han. Selvom han ikke er tvivl om, at det er positivt for hele elevflokken, ved han også, at det kræver arbejde og ressourcer at have elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund på efterskolen. Især efter den forhenværen-

de regering fjernede det daværende tilskud til efterskoleophold for elever med flygtningeog indvandrerbaggrund. Det betyder, at antallet af statsstøttede stipendier til denne gruppe er faldet fra 210 i skoleåret 20182019 til 65 stipendier i skoleåret 2020-2021 og 68 nationale stipendier dette skoleår. Men på Frijsenberg Efterskole har man valgt at blive ved med at optage lige så mange elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund som før. ”Det er en stor prioritering at tage, og man skal gøre det, fordi man får en glæde ved, hvad det kan tilføre elevholdet. Det er vigtigt at have et ressourceberedskab klar, for eleverne kan ikke klare det alene, så der skal kæmpes sammen med dem som personale,” siger han. Ali Bako er ikke i tvivl om, at efterskoleopholdet var arbejdet værd. ”Efter et år var jeg en helt anden person. Hvis ikke jeg var begyndt på efterskole, havde jeg ikke været der, hvor jeg er nu,” siger han. For ham blev det blandt andet springbrættet til en gymnasial uddannelse, som han netop har gennemført, og tidligere i denne måned begyndte han at læse til sygeplejerske. J

Flygtninge og indvandrere på efterskoler 3 Omkring 30.000 unge går på efterskole hvert år, heraf er der omkring 500 elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. 3 Flere end 50 efterskoler reserverer særlige pladser til unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Over 60 efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. 3 Typisk har efterskoler med et kristent bagland en del unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Nogle unge er selv kristne, mens flere muslimske unge vælger sådanne skoler, fordi de ønsker et sted, hvor religiøs praksis fylder i hverdagen. KILDE: EFTERSKOLERNE.DK



OPDAG LIVET PÅ EN EFTERSKOLE

KOM TIL EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG 26. SEPTEMBER KL. 13-17

Find en efterskole for dig efterskolerne.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.